Mailliste
Medlemskab
Kalender
Party
Sponsorer
Benny Andersen
Jubilæum
Et eventyrligt måltid
Fyrtøjet
Liva Weel
Esmeralda
Musefælden
Syngepigeshow
John Mogensen
Opførelser
Historie
Generalforsamling
Arkiv
Vedtægter
Bestyrelse

Kom til PARTY på Søholmscenen!

Søholmscenen opfører PARTY, en farce skrevet af Kim Fupz Aakeson, der både er kendt forfatter til bøger for alle aldersklasser og som manuskriptforfatter bl.a. til filmene ”Den eneste ene” og ”Okay”.

Stykket er også tidligere opført på Ålborg Teater og på Caféteatret med Malene Schwartz som instruktør.
Man griner af og med de 5 karakterer på scenen, der i denne munter-tragiske farce fremstiller fire af livets mest uinviterede partygæster og lader dem få deres egen form for fest.

Kom og oplev den undselige, usikre, brevkursusstuderende, trinde Hansi, den højtråbende Mick med den vigende hårgrænse og de store armbevægelser sammen med den gnavne og dødsforagtende Lillemor i kørestol, den bredbagede nærsynede østtyske sygeplejerske og den naiv-skønne Yvonne, med det brede partysmil.

For hvordan skal en party være? Er det overhovedet godt at have klapstole nok? Folder servietterne sig selv? Der er mange spørgsmål som skal besvares og meget skal i små skåle, skæres i skiver, foldes og hænges pænt op. Og på en feststemt måde selvfølgelig - med håret i orden og knude på slipset.

Forestillingen er både morsom og rørende og med ganske forbløffende forviklinger i familierelationerne og drømmen om at være en del af et fællesskab.

PARTY løber over Søholmscenen i Mejeriet på Ålbækvej 2, 4174 Jystrup:
Lørdag d. 4. oktober kl. 17.00. Efter forestillingen er der lækre partysandwich fra ” Mariannes Smørrebrød” i Ringsted samt, kaffe, kage og hyggeligt samvær til 120 kr. pr. person.
Søndag d. 5. oktober er der forestilling kl. 15.00 til 60 kr. pr person.

OBS: EKSTRA FORESTILLING torsdag den 13. november kl 20:00 til 60 kr pr. person.

Drikkevarer samt kaffe/the og kage kan købes i baren.

Billetter bestilles hos Søholmscenen på sms 40299239 eller mail soeholmscenen@gmail.com Husk at skrive navn og antallet af ønskede billetter. Der betales kontant ved indgangen.